Stuen


Synes altså disse borde NW1 high og low er ret fantastiske! De er designet af Nicholai Wiig Hansen og kan bl.a. købes hos Normann Copenhagen. Farverne i bordet er inspireret at nordiske malere som Lundstrøm og Munck hvor farverne blå, grøn, brun og beige er specielt meget brugt. Det høje koster 2700Euro, mens det lave koster 2900Euro


Den nye bambus serie fra Bolia er super cool og indeholder blandt andet sofabordet Flip og trolleyen Caddy. Sofabordet er lavet med en masse små skuffer med forskellige bundfarver og to låger i bordpladen, så der er masser af muligheder for opbevaring. Det samme gør sig gældende for Caddy som har bagplader i rød, gul og grøn. De koster hhv. 5499,- og 3999,-. Og så leveres de samlede bortset fra benene!
Bolia har fået endnu en lille perle (eller kugle) i deres sortiment. Denne stol Bullit er fra det nye katalog og fåes med forskellige stoftyper, sokkel i eg eller valnød og sorte eller stainless ben. Denne udgave i 100% Qual uld og med sorte ben og valnødde sokkel koster 5499,-

Den tyrkiske designerduo Autoban har efter min mening lavet en lang række smukke og æstetiske møbler deriblandt denne smukke Sledge lounge stol.
 

Der skal lidt fantasi til at forbinde navnet "Lama" med denne stol, men skøn er den! Den er designet af Ludovica og Roberto Palomba for Zanotta og fundet på www.hultmann.dk



Dette reolsystem er som dets navn en ren "Joy" med uendelig mange muligheder. Det er produceret af Zanotta og designet af Achille Castiglioni. Set på www.monosph.dk


Wingchair der også har betegnelsen CH_445 er designet af Hans J. Wegner og en klassiker, som blev geninført i 2006. Koster i Uld 25.880kr og fåes også i læder eller efter opdateringen i de karakteristiske Poul Smith striber.


Denne smukke lampe fra Muuto hedder cosy in grey og er simpelthen så skøn, så håber den en dag dukker op på dba eller på en af mine loppeture, da den koster ca. 1700kr i butikkerne. Skulle man samtidig være på udkig efter en gulvlampe er Cobra ret sjov og fåes bla. i Illums Bolighus.

      

Synes denne lampe Dome fra Mater til 3300kr er helt fantastisk, men for 529kr er Ikeas alternativ 365+ slet ikke dårligt.


Ferm Living har lavet disse sjove puffer som jeg godt nok ikke står og mangler, men alligevel føler jeg har brug for.

 Koglen af Poul Henningsen er den mest fantastiske lampe nogensinde, men når man nu ikke lige har de ca. 46.000kr den koster er den store flowerpot til ca. 4000kr nu et meget godt alternativ.


Drømmer om at få en murstensvæg, og bringe lidt New york ind i lejligheden. Heldigvis har mine forældre www.stone-wall.dk som har masser af smukke stenvægge til gode priser- så er det bare at vælge :)



Ingen kommentarer:

Send en kommentar