Gør-det-selv



Har lige syet nye puder til sofaen og er faktisk blevet ret godt tilfreds med resultatet. Knapperne er betrukket ved city sycenter for 7,5kr pr. stk med bl.a stof fra www.Bolia.com som matcher mine Puder i Legend yellow.


Fandt tre Louis Poulsen arbejdslamper på mine forældres lager, gjorde dem rent og købte ny stofledning på www.frou-frou.dk til 55kr pr. meter. Fantastisk hvad en ny ledning kan gøre ved en gammel lampe. Desværre er det lidt svært at se på billedet, men det fungerer fantastisk fint i virkeligheden.



Fik en masse gulvtæppeprøver og syede dem sammen til disse to tæpper. kvadraterne passede ikke helt sammen i størrelsen, men det er nu alligevel en billig løsning hvis man ikke har de store finanser at råde over.

Synes ikke der var nogle opbevaringsmuligheder for hårbøjler på markedet og da der efterhånden var en del i min samling måtte jeg lave noget opbevaring selv. Købte et stort plast rør i Bauhaus og beklædte det med et kraftigt møbelstof så hårbøjlerne ikke kunne glide og dette blev resultatet.


Fik denne fantastiske ramme af mine forældre i julegave, produceret hos en lokal glarmester. Rammen kan åbnes og indeni sidder små plast striber som billederne kan sidde fast på. Derved kan man let skifte billederne hver gang man har været på ferie.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar